Camilla van Deurs, Arkitekt MAA, PhD, Stadsarkitekt i Københavns Kommune
- Hvad et Female Gaze er for dig?
Nogen vil måske påstå, at et Female Gaze er ”blødere” med fokus på det nære, grønne byrum, tilbud til børn. Det tror jeg dog er lidt forsimplet. Et Female Gaze er et særligt fokus på de ikke mandlige brugere i byen. Som kvinde ligger det nok mere naturligt for mig, men det er stadig en tilgang, jeg som fagperson, konstant skal være opmærksom på, også i forhold til andre grupper i byen som jeg måske har blinde vinkler overfor qua mit køn, alder, etnicitet m.m. Traditionelt har kvinden i byrummet været den gående med barnevogn, indkøb mv. mens byen var tegnet af mænd og tegnet til biler. I dag planlægger vi mere universelt med fortov, kantzoner og mulighed for at tage ophold for alle brugergrupper. F.eks. er der fokus på, at byens offentlige toiletter i byrummet ikke kun skal bestå af et pissoir men også bedre forhold for kvinder, især i forbindelse med arrangementer i byens rum.
- Findes der byrum skabt ud fra et "Female Gaze"? I så fald hvor?
Først og fremmest siger forskningen inden for feltet, at tryghed er en forudsætning for kvinder i byens rum. Det gælder både i forhold til mobilitet; kvinder vil hellere cykle på cykelstier end på gaden, i forhold til det kriminalpræventive med øget belysning, visuelle forbindelser, øjne på gaden – for mange kvinder er byen utryg når det bliver mørkt, derfor er et byrum med et female gaze et byrum som også er trygt at være og færdes i om aftenen.
Et byrum som er skabt med et ”Female Gaze” er for mig et byrum, hvor der er mulighed for flere forskellige typer af ophold, aktiviteter og grønt. Et byrum som har plads til forskellige grupper og typer af mennesker. Feministisk arkitektur handler om det universelle design og eksempler kunne være: Enghave Plads, Israels Plads (selvom det af mange opfattes mere maskulint med streetsport, så er det et byrum som er gået fra at være meget utrygt til at blive åbent og trygt at ophold sig i), Sandkajen, Enghave Parken, Søerne (Peblinge Sø og Sortedams Sø).
Jeg tror, at der er stor bevægelse i hvordan de unge kvinder bruger og indtager byens rum i disse år. Forleden oplevede jeg en stor gruppe på over 100 unge kvinder, som mødte på trappeanlægget på Israels Plads og dansede sammen i små ”challenges” til K-Pop sange, som blev videofilmet og efterfølgende lagt op på Youtube. Det var et arrangement med stor ”empowerment”, hvor byen som scene dannede rammen for en sammensmeltning mellem digitale og fysiske kvindelige fællesskaber.
I Nordhavnen kommer der indenfor det næste år et byrum tegnet i samarbejde med piger fra 8-10 klasse. Her giver de deres bud på hvilken slags aktiviteter og tryghedsskabende elementer, de gerne ser i byens rum, f.eks. med plads til fysisk aktivitet, som ikke er konkurrencedrevet, grønt og med smukke blomster, æstetiske byrumsmøbler, spejle og kunst, og som det vigtigste: rammer for socialt ophold uden mindre børn hvor de unge kvinder kan ”øve” sig i voksenlivet og være sammen med jævnaldrende.
- Hvordan skabes der et Female Gaze i kunsten og i byens rum.
Først og fremmest skal vi tale om det og aktivt søge at skabe en mere inkluderende byudvikling og kunstnerisk repræsentation i byens rum. Historisk har mændene været overrepræsenteret i byens rum. Ud af de mere end 3000 monumenter og udsmykninger i Københavnske byrum, er der flere statuer af dyr end af navngivne kvinder. I Københavns Kommune har vi derfor et stort fokus på netop dette, og politiske beslutninger om en lige tilgang for alle. Det betyder bl.a. at vi søger en ligelig kønsfordeling i valg af kunstnere og indkøbt kunst til kommunens bygninger og byrum.